Nyhavns Skipperlaug
 
Amagerbilleder
 
Nyhavns Erhvervsforening
 
Den lille havfrues Nyhavn
 
Mere om Nyhavn
 
Birgitte Helle
 
Anna Møller
 
Svalan
 
Wotan

Det kræver meget tid og mange kræfter at vedligeholde et gammelt træskib. I Nyhavn har vi ikke de bedste facili-teter: Det er tit svært at ligge op af "Danmarks Længste Bar", når vi skal rense skibet for pizza-bakker og plastickrus, ketchup, cigaretskod og glasskår fra knuste flas-ker, men om foråret, før turistsæsonen starter, og inden Havnerundfarten begynder at hærge vandene, har vi mange hyggestunder sammen med de andre skippere i de idylliske omgivelser.

Stemninger fra Nyhavn

 
Nyhavn blev indviet i 1673 og er et af Københavns ældste havneafsnit.
 
Havnen uddøede efterhånden i løbet af tresserne som aktiv og blev i 1976 genindviet som museums- og veteranskibshavn.
 
Veteranskibene, som ligger i Nyhavn, skal optages og godkendes af Nyhavns Skipperlaug og Nyhavnsforeningen. Skibene skal leve op til en vis standard og vedligeholdelse, og man skal selvfølgelig også være medlem af Træskibs Sammenslutningen.
 

Eric er på vej over til fyrskibet for at hente prammen, så vi kan male udenbords.
 

Annette og Lasse gør sig klar til at slibe lønningen.
 

 
Træskibssammenslutningens formand Arne Gotved har i NYHAVNSNYT Nr. 32, december 2004 beskrevet problemerne ved Nyhavn som museumshavn. Vi gengiver her artiklen i sin helhed:
 

Hvem laver spejlæg af et guldæg?
 
Af Arne Gotved
 
Landsforeningen for bevarelse af ældre brugsfartøjer - Træskibs Sammen-slutningen (TS) - var i 1992 medstifter af et europæisk netværk af tilsvarende foreninger, European Maritime Heritage (EMH) - der siden har arbejdet for at de sejlende bevaringsværdige fartøjer får behørig opmærksomhed fra EU, og derigennem sikres fortsat har muligheder for bevarelse som aktive sejlskibe.
 
EMH holder kongres hvert tredje år, og i 2004 var turen kommet til Sverige, hvor "The 5th EMH Congress" foregik på marinemuseet i Karlskrona fra den 28. juli til den 1. august.
 
Kongressen havde 9 forskellige sessioner, og overskriften på session 2 var 'Heritage harbours' med fire indlæg. Det ene handlede om Nyhavn der er Europas ældste museums/veteranskibshavn med aktivt sejlende skibe.
 
På baggrund af mit mangeårige engagement i såvel Nyhavnsforeningen som TS og EMH, var jeg blevet bedt om en status for Nyhavn, og indlægget bringes nedenstående under overskriften:
 

Nyhavn - succes og krise
 
Nyhavns gamle historie
 
Nyhavn blev indviet i 1673 og er et af Københavns ældste havneafsnit. Kongen forordnede at der skulle graves en kanal så verdenshandelen skulle bringes helt ind til kongens nye torv, og sådan blev det.
 
Gennem tiderne er skibene som besejler til de syv have voksede blevet for store til den snævre Nyhavnskanal, og de mindre skibe der sejlede lokalt i Danmark overtog kajerne.
 
Først da lastbilerne udkonkurrerede småskibsfarten efter den 2. verdenskrig mistede Nyhavn sin betydning som havn, og i slutningen af 50-erne var det slut. Skibene og søfolkene var væk, og området forfaldt.
 
 

 
Geografi
 
Nyhavnskanalen er delt i en indre kanal op mod Kongens Nytorv og en ydre kanal ud til havneløbet adskilt af Nyhavnsbroen. Kanalen slutter mod Kongens Nytorv med et fornemt anlæg fra 1907, hvor en pompøs central anløbstrappe med en lav og solid kampestens toiletbygning på hver side mod bolværkerne, sikrer en smuk visuel forbindelse mellem pladsen og havnen. Og netop udsigten til havnens vand har inspireret til placeringen af mindeankeret for anden verdenskrigs omkomne søfolks. Men udsigten og toiletbygningerne er desværre i dag total spoleret af Canal Tours havneanlæg med billetkontor, reklameskilte og flagstænger.
 
Mindeankeret er opstillet på en smuk brolagt forplads for enden af Nyhavnskanalen, som overgang til Kongens Nytorvs fornemme pladsrum.
 
Den anden ende af den indre kanal - der er veteranskibshavnen - lukkes af Nyhavnsbroen.
 
Den første bro blev bygget i 1874, og den nuværende "elektrisk drevne klapbro" er bygget 1911-1912.
 
På begge sider af kanalen ligger de gamle fredede huse side om side i en farverig, unik og charmerende historiefortællende helhed. "Det er mageløst" for at citere den berømte digter H.C. Andersen, der i nogle år boede i nummer 18 på den pæne side, hvor Charlottenborg - Det kongelige Akademi for de skønne kunster - har været hjørnebygningen mod Kongens Nytorv siden "slottet" stod færdigt i 1677.
 
Charlottenborgsiden - den nordvendte husrække - er 'den pæne side' - i modsætning til 'den uartige side' hvor facaderne vender mod solen. Det er solsiden der er berømt - og tidligere berygtet - som den lystige, støjende og uartige side. Den med de ulige husnumre.
 
Bolværkerne er af solidt tømmer, men ikke uforgængelige, og netop denne vinter er hele solsiden renoveret.
 

Besætningen nyder frugterne af en hård dags arbejde.
 
Nyhavns nye historie
 
Jeg ved I alle på en eller anden måde kender Nyhavn i København, ikke kun fordi I er skibselskere, men fordi Nyhavn i dag er Københavns og Danmarks turistbrand nummer ét over hele verden.
 
"Oh what I remenber as the best place in Denmark, was the little canal in the center of Copenhagen with the wonderful old houses and ships" var svaret fra en kinesisk dame jeg mødte i Sydafrika, på mit spørgsmål om hvad der havde gjort mest indtryk fra hendes besøg I Danmark.
 
Nyhavn er i dag en turistsucces på verdensplan.
 
Ældre folk husker Nyhavn som et livligt sted med lige dele øl, sømænd og ensomme piger. Nyhavn var et uartigt og lidt farligt sted. Men for 40- 50 år siden var det slut. Der var anlagt gode veje og bygget broer, så landtransporten var hurtigere og billigere en småskibsfarten. Og de mange søfolk og havnearbejdere fra Frihavnen forsvandt da containerskibene blev sat i drift. Fra aktiv småskibshavn blev Nyhavn en parkeringsgade for biler, værtshusene manglede kunder, og de "uartige" pigerne flyttede til indre by.
 
I de tidligere så glade dage var der søfolk og øl i stride strømme. I dag er der ingen søfolk, men øllet flyder igen på solsiden, og på varme dage er det bogstavelig talt ikke til at komme frem for borgere og turister der nyder solen, miljøet og øllet. Nyhavn har gennem de sidste 15 år været Danmarks ultimativt tættest befolkede plads.
 
Men hvad skete der egentlig?
 
Nyhavns armod i 60erne blev iagttaget med bekymring, og fremsynede folk - med arkitekt Peter Læssøe Stephensen i spidsen - så Nyhavns enestående mulighed for at blive en veteranskibshavn midt i København, i et miljø hvor fredede bygninger, kajanlæg og bevaringsværdige fartøjer ville gå op i en højere enhed. Og visionen blev omsat til virkelighed - det var det der skete..
 
Nyhavnsforeningen blev stiftet for at skabe et nyt liv i Nyhavn, og foreningen inviterede den tre år ældre Træskibs Sammenslutning - der er landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer - til at holde et par stævner i Nyhavn, hvor havnevæsenet åbnede broen og den øde kanal blev fyldt med sammenslutningens restaurerede gamle sejlskibe. Ved det andet stævne - hvor det var hed sommer - fik varmen broklappen til at udvide sig så den ikke kunne åbne igen selvom brandvæsenet prøvede at afsvale metallet med kaskader af vand. Skibene var lukket inde i godt en uge, og det siges at det var længe nok til at københavnerne og bystyret kunne se at Nyhavn selvfølgelig skulle være en permanent træskibshavn.
 

 
Rederiet A.P. Møller gik foran, og donerede Fyrskib XVII "GEDSER REV" samt en original lastepram og den totalt restaurerede galease "ANNA MØLLER" fra 1906 til Nationalmuseet. Alle tre øremærket til oplægning i Nyhavn på den pæne side, som i det efterfølgende bliver benævnt som 'museumssiden'.
 
"ANNA MØLLER" blev overdraget til Nationalmuseet den 15. september 1976 - og ugen efter blev Nyhavnsforeningen vision til virkelighed da Københavns borgmester Wassard officielt indviede Nyhavn til museums- og veteranskibshavn. Nationalmuseet fik den ene side, og Nyhavnsforeningen den anden, hvor kajen skulle være hjemhavn og gæstehavn for bevaringsværdige aktive sejlende brugsfartøjer. Der var kvalitative betingelser for pladserne - og de gælder stadig:
 
   ·    Skibene skal have en kvalitet så de kan optages i Træskibs         Sammenslutningen og godkendes af Nyhavnsforeningen.
   ·    Skibene skal være aktive og sødygtige - og skabe liv i havnen med ud- og         indsejlinger.
   ·    Fartøjerne må ikke indrettes til forretning eller restaurant.
   ·    Der må ikke foregå handel fra skib til kaj, ej heller opstilles reklamer på skib         eller kaj.
   ·    Skibene må ikke benyttes til permanent bolig.
 
 
Det har været en lang og sej kamp at holde en præsentabel "flåde" på Nyhavnsforeningens side i Nyhavn. De første år var det vanskeligt at få aktive skibe ind bag broen, så der var en overgang en del ikke sejlende optimistiske skibsprojekter der overlevede i Nyhavn. Til gengæld var der aktiviteter på museumssiden hvor talrige skolebørn besøgte Nationalmuseets skibe, og satte sejl og spulede dæk på 'Anna Møller'. Det gik langsomt i stå - nationalmuseet blev en inaktiv partner i "museumshavnen" og museet ønskede i virkeligheden at flytte sine fartøjer fra Nyhavn til Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det gik bedre på solsiden, hvor Nyhavnsforeningen fik dannet et skipperlaug, hvor skipperne blandt andet overtog broåbningerne fra havnevæsenet, så det hele blev nemmere for skibene.
 

 
Veteranskibshavnens krise
 
Men veteranskibshavnen er i dyb krise - den er ved at blive kvalt i sin egen succes.
 
For det første er enhver skibsaktivitet på solsidens kaj blevet umulig på grund af det store publikumspres, og for det andet har havnens turistbåde - havnerundfarterne - mangedoblet deres trafik samtidig med at såvel både som sejlsæson er forlængede. Det er "big bussines" og museums- og veteranskibene har mistet 20 - 25 % af deres vandareal, og turistbådene sejles uden hensyntagen til de kulturhistorisk umistelige fartøjer, der jævnligt påsejles. Det der skulle være en tryg veteranskibshavn er blevet et farligt sted at ligge, og skibene søger andre steder hen.
 
Men der er et lyspunkt. Fra januar 2004 har Nationalmuseet overgivet pasningen af deres skibe i Nyhavn til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, og her har man lykkeligvis besluttet at skibene ikke alene skal forblive i Nyhavn, men også at de skal være aktive museumsskibe i et aktivt museumsområde - veteranskibshavnens 'sleeping partner' er endelig vågnet, og vi må håbe det ikke er for sent.
 
 
Nyhavn som veteranskibshavn har med al tydelighed vist sin succes - men restauranternes og havnerundfartsbådenes økonomiske interesser truer med at ødelægge miljøet, og det er erhvervsinteresserne der har den højeste prioritet på Rådhuset.
 

 
 
Københavns guldæg
 
I virkeligheden står Københavns borgmester i dag med et guldæg i hånden:
 
Med udsigten til en aktiv museumsside kan Nyhavns Veteranskibshavn styrkes så den internationale bevågenhed ikke mistes.
 
Det kræves blot at guldægget pudses gennem følgende foranstaltninger:
 
   ·    Turistbådenes hovedbanegård flyttes uden for Nyhavnsbroen, så museums-         og veteranskibshavnen kan få det tabte vandareal tilbage, og at det indre         Nyhavn igen bliver en sikker havn.
   ·    Kajarealet langs bolværkerne (2 meter) forbeholdes skibsaktiviteter og         publikum, og friholdes for parkering og erhvervslivets kommercielle
        tiltag som f.eks. opstilling af boder til julemarkeder m.m.
 
Det er nødvendige forudsætninger hvis kvaliteten skal holdes.
 
Borgmesteren kan selvfølgelig vælge ikke at gøre noget - men hvem laver spejlæg af et guldæg?
 
AG 29.07.04
 
Indlægget gav anledning til en del eftertanker hos tilhørerne - og flere blev opmærksomme på vigtigheden af at få nogle klare aftaler der ikke bare indeholdt skibenes pligter (som i Nyhavn), men også om skibenes rettigheder og beskyttelse, i forbindelse med en museums- og veteranskibs havn eller kaj.
 

 
 

RUTH, ANNA MØLLER og SVALAN

Nu skriver vi jul, og vi må desværre konstatere - som i så mange andre gøremål - at ting tager tid. Vikingeskibsmuseet og Nyhavnsforeningen havde en fælles vision i foråret. Nationalmuseets skib sluppen RUTH fra 1854 - der i mange år lå der hvor Netto-bådene har anløbsbro - skulle tilbage til Nyhavn, lægges op og afvente midler til en gennemgribende istandsættelse.
 
Det skulle ske samtidig med at ANNA MØLLER kom ind på sin plads efter endt sommersejlads. RUTH var - på grund af pladsmangel på museets side - inviteret til at ligge overfor på 'vores' side. Museumsplanerne blev fremlagt for kommunen af museumsdirektør Tinna Damgård Sørensen ved et møde i Vej og Park med Nyhavnsforeningen den 29.03.04, men efterfølgende er visionerne desværre sat på 'stand by.' ANNA MØLLER er blevet omdirigeret for vinteren til museets værksteder i Roskilde for nogle vedligeholdelsesarbejder, og kommer formentlig ikke tilbage på sin plads før næste efterår. Sluppen RUTH har vi intet hørt fra.
 
I mellemtiden har SVALAN - en bevaringsværdig svensk galease som nu er dansk og hjemmehørende i Nyhavn - pyntet på ANNA MØLLERs plads i sommer efter behørig aftale med museet. SVALAN blev forhalet så 'fru MØLLER' kunne komme hjem på plads, men kommer tilbage igen, da pladsen er tom. Årsagen er at SVALAN skal igennem en gennemgående restaurering, og det var umuligt at læsse tømmer af på 'vores side' på grund af brolægningsarbejde, og det nødvendige arbejdsareal på kajen efterfølgende er inddraget til julemarkedets boder. Så tømmeret er læsset af på Charlottenborgsiden, og vi kan kun ønske SVALAN held og lykke med det pågående arbejde, som er langt mere omfattende end ANNA MØLLERs vedligeholdelse.
 
Så der er levende liv og aktiv fartøjsbevaring i veteranskibshavnen - om end det er et kvalitativt savn at ANNA MØLLER er væk i en længere periode, og skonnerten MIRA har fået ny ejer og er tabt for Nyhavn.
 
Men "guldægget" er nok ikke klar til at blive pudset før København har fået en ny overborgmester.