Følg med...
  Hippierne
  Hans' Ture   Lotte Brinchs Venner
  Billedgalleri
  Links


 


LOTTE BRINCH

SKIBSBEVARINGSFONDEN har atter tildelt kr.150.000 til renovering af skibet, hvilket Foreningen til Bevarelse af 5QJX LOTTE BRINCHS Venner er meget taknemmelige over.
LOTTE BRINCH er derfor medio oktober 2011 kommet på bedding i Dragør, hvor Dragør Baadeværft skal varetage opgaven. Restaureringsprojektet har fokus på udskiftning af bord i stævnen - styrbord og bagbord side, randdæk i bagbord side og judasørerne ved boven skal tjekkes.
Ved opsætning på bedding har vi også observeret, at stråkølen bør skiftes, den er som en svamp!
Al male- og lakarbejde udfører foreningen selv.
Vi håber, at være i vandet igen ved årsskiftet 2012.



Disse bannere er ophængt på LOTTE BRINCH i Dragør, så forbipasserende kan læse om renoveringen. (Klik på de små billeder for at downloade originalen).


Kort om renovering i Dragør 2009-2010, aktiviteter i 2011 og kommende restaureringsplaner.

Bevaringsværdigt fartøj

LOTTE BRINCH er i 2008 blevet erklæret bevaringsværdigt fartøj af SKIBSBEVARINGSFONDEN og optaget i Dansk Historisk Skibsregister.

Renovering i Dragør, vinteren 2009-10

LOTTE BRINCH fik efterår til forår 2009-10 udskiftet 70 m bord i styrbord side. Da den gamle klædning var fjernet, viste det sig også nødvendigt at udskifte 3 spanter og 7 støtter, ligesom plankerne i randdækket i stævnen blev erstattet af nyt egetræ!

Arbejdet blev udført skibstømrere og lærlinge på Dragør Baadeværft.

Samtidigt har vi i foreningen selv – og med gode venners hjælp – haft afmonteret skanseklædningen, alle støtter er slået (af skibstømrerne i Dragør), og vi har udskiftet brædder, hvor nødvendigt.
Det viste sig også nødvendigt at udskifte en stor del af spigrene i stævnen (den del af skibet, hvor det oprindelige træ endnu ikke er udskiftet). Nogle af spigrene var uhyggelige korte og tynde – havde ikke bid i spanterne!!!
Desuden har masten været afmonteret, er slebet ned og efterfølgende olieret med 25 lag OVATROL.

Vanterne blev udskiftet, de nye rustfrie wirer blev beviklet med oldemors gamle dynebetræk, 420 m tjæregarn og afslutningsvis smurt med tjæreolie.

Afslutningsvis blev hele skibsskroget slebet i bund inden 5 gange maling, og nye vanter og rustjern blev monteret.
Læs mere om renoveringen her: På bedding 2009-2010

Om støtte til renoveringen

SKIBSBEVARINGSFONDEN har støttet renoveringsprojektet med kr. 150.000 og FÆRCH FONDEN har doneret kr. 50.000.

Motiveringen fra SKIBSBEVARINGSFONDEN var:

De mindre hajkuttere er repræsenteret i et bekymrende lille antal. Et lån til LOTTE BRINCH bidrager til at opretholde bredden og repræsentativiteten i flåden af mindre kuttere.

Ejerforeningen udfører et rigtig godt bevaringsarbejde gennem sejlads og formidling af skibets historie.
Der ydes lån til hjælp til udskiftning af SB klædning og stævnen.

Lotte Brinchs Venner

Den 11/9 2010 blev 90-årsdagen for bygning af LOTTE BRINCH markeret med åbent skib i Nyhavn, og her blev støtteforeningen "LOTTE BRINCHS VENNER" skabt.

Mange personer kom om bord for at hilse på – tak for det. Det blev en festlig dag, hvor fortidens minder blev vendt, og billeder fra togter og af vedligehold fra tidligere foreningsmedlemmers epoker på LOTTE BRINCH vil blive lagt ind på hjemmesiden under Historien!

Arne Gotved, forhenværende formand for TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN – nuværende æresmedlem – tilbød at male et akvarelbillede af LOTTE BRINCH. Billedet er efterfølgende bragt i TS's Årbog 2010 sammen med en skrivelse om skibets historie. Billedet er øverst på denne side (klik på det for at se det i fuld størrelse).

Læs og se billeder fra 90-årsdagen LOTTE BRINCH 90 år.

Planlagte aktiviteter i 2011

På bedding

LOTTE BRINCH skal på den årlige beddingstur – tidspunkt er ikke aftalt endnu.

TS-medlemsmøde i København d. 5/3

Der er TS-medlemsmøde i København d. 5/3. Der bliver fokus på hvordan de gamle skibe kan overleve økonomisk, og hvordan der kommer unge mennesker ind i skibene.

Arrangementet starter på ANNA MØLLER i Nyhavn hvor emnet er at gøre et skib søklar.

Læs hele programmet på TS's hjemmeside

Pinseregatta i Nyhavn – TS-pinsestævne

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS årlige pinseregatta, hvor fartøjer fra hele landet stævner sammen, afvikles i år i Nyhavn og Havnegade.

Nyhavns Skipperlaug er arrangører af stævnet og ser med forventning frem til sejlskibsdagene i hjertet af København.

Læs mere om arrangementet:

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS hjemmeside: www.ts-skib.dk

Nyhavns Skipperlaugs hjemmeside: www.nyhavns-skipperlaug.dk

Sankt Hans-aften i Nyhavn

Sædvanen tro deltager LOTTE BRINCH i Nyhavns Skipperlaugs Sankt Hans-arrangement i Nyhavn d. 23/6.

Sommertogt 2011

LOTTE BRINCH sejler på togt i uge 26 – 30.

I uge 26 deltager skibet i TS-arrangementet: "Skibsdage på Fejø", hvor medlemmer af LOTTE BRINCH er medarrangører.

"Skibsdage på Fejø" blev søsat i uge 26, 2010, og arrangementet blev en kanon succes. Konceptet for arrangementet gentages således i år, dog med nyt indhold i de fælles temaoplæg.

Læs om det fantastiske arrangementet i 2010: Skibsdage på Fejø

Medio marts 2011 kan program for 2011 læses og tilmelding foretages på TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS hjemmeside www.ts-skib.dk

Nyhavns Kaffekop

Lørdag d. 27/8 afvikles træskibstræffet "Nyhavns Kaffekop".

Kulturnat i Nyhavn, fredag d. 14/10 2011

Som bidrag til at synliggøre den maritime kulturarv, viste vi på LOTTE BRINCH i 2010 via computer og projektor maritime billeder på skibets storsejl. I 2011 satser vi atter på et arrangement til kulturnatten og håber, at flere skibe fra Nyhavns Skipperlaug vil deltage i et fælles event.

Godt Nytår d. 31/12 kl. 11.00

Vanen tro mødes medlemmer af Nyhavns Skipperlaug / tilknyttede gaster på et af Nyhavnsskibene for at ønske hinanden Godt Nytår.

Kommende restaureringsplaner

Nye sejl

Sejlmager A. Hansens Eftf. i Nyhavn skal forestå arbejdet med nye sejl. AUGUSTINUS FONDEN bidrager med kr. 30.000 til dette projekt.

Grundet sejlmageropgave til det store sejlskib "GEORG STAGE", er vi på ventelisten!

Det er planen, at rigningen på LOTTE BRINCH tilbageføres til oprindelig størrelse, de nuværende sejl er for store, skibet skal fremstå originalt.

Udskiftning af bord i stævnen

Sidste etape i renovering af skibsskroget på LOTTE BRINCH er udskiftning af bord i stævnen, styrbord og bagbord side.

Dette restaureringsarbejde kan kun udføres via fondsstøtte, og der sendes en ansøgning til SKIBSBEVARINGSFONDEN.

Foreningen til veteranskibet 5QJX LOTTE BRINCHS Bevarelse

Henvendelse annettedres@hotmail.com. For yderligere information læs i TS-årbogen.

Dolmerkuttere

Vi får tit henvendelser fra folk, der gerne vil vide noget om skibsbyggeren Jens Otto Dolmer og hans skibe. Peter Leth fra Hobro har reddet FN 181 Betina, og han vil gerne sælge skroget, så se siden om Dolmerkutterne