Sammen fik Poul og Anne 8 sønner og 3 døtre. To af sønnerne var Frederik Hjalmar Julius Poulsen, født 20. marts 1890 og Antonius Nikolaj Poulsen, født 22.10. 1895.
Julius fiskede med jollen Fyen, som vi finder i Dolmers kassebøger tilbage til 1914. Antonius meldte sig allerede i 1912 som syttenårig ind i Sømændenes Forbund som medlem nr. 3685.
I 1919 bestiller Julius en ny båd hos Jens Otto Dolmers værft. Han indbetaler d. 20. september 1919 500.- på forskud kontant, og ialt 12 afdrag af forskellig størrelse falder indtil 1. august 1920, hvor sidste betaling på 1630,60 erlægges.
Kutteren koster 8500.-, med et spil fra Houmøllers motorfabrik i Frederikshavn, lidt rabat og fragt ialt 9070,60.
Men livet går jo ikke altid som forventet. Julius blev forlovet, men pigen forlod ham (og hun var ovenikøbet gravid). Julius var dybt ulykkelig og Antonius overtog kutteren endnu mens den var ved at blive bygget, mens Julius rejste fra øen.
I Skibets Bilbrev, som Dolmer udfærdiger i Juli 1920 med strandkontrollør Andersen og frue som vitterlighedsvidner, bærer skibet nu navnet "Friis" og er bygget til og for regning af både Julius og Antonius. Iflg. Dolmers kassebog figurerer Julius Poulsen med "Baad Friis" dog indtil 1930, og først herefter optræder Antonius Poulsen, senere også skrevet som "Tonsen".
Tonsen gifter sig med Anna Louise, de bor i huset på Plantagevej 4 oppe på bakken i Vesterø og får ialt 8 børn:
Børge (gift med Agnes og far til Tom), Lilly, Teddy, som sejlede langfart og havde meeget svært ved at holde tørsten tilbage, Vagn, som også sejlede langfart, Ellen og til sidst Edith, Svend-Erik og Kaja, som var i havnen og se skibet i 2005.
Agnes, som var gift med Børge, fortæller: Det var en god familie, de fik altid god mad, Tonsen tjente godt på fiskeriet, og de fik nye møbler, både til stuen og soveværelset, i 1948.
Men stien havde ikke altid været helt ren:
Tonsen var sammen med Julius i sommeren og efteråret '27 rodet ind i noget så slemt som spritsmugling, hvor de havde:
...ydet ... Bistand ved Indsmugling af det ... anmeldte Parti ved i Nærheden af Nordre Rønner at have taget Partiet ombord i den af ham førte Kutter "Friis" og sejlet det til Vesterø Havn på Læsø, hvor han af Partiet som Vederlag for Transporten af Medtiltalte fik overladt 1 Kande Sprit for 12 kr." Han blev knaldet for "
Konfiskationsværdi, Told og Tillægsafgift af 50 liter Sprit med henholdsvis 62 kr. 50 øre, 43 kr. 65 øre og 720 kr., ialt........................826 kr. 15 øre."
Udskrift af anklageskriftet.
Det var skam mange penge...
Her kan du læse hele anklageskriftet, hvis du orker
I 1933 optager Tonsen et lån på 2800,- i Kongeriget Danmarks Fiskeribank og tegner 15. maj 1933 et løsørepantebrev. Lånet skal bruges til at købe en ny motor, en Hein Motor på 24 HK, 2-takt, nr. 1430, hos A/S H. Hein og Sønners Maskinfabrik i Randers. Lånet indfries 9. juli 1940.
Tonsen havde tidligt fået kræft i munden, formentligt af piberygning, og var blevet opereret i ansigtet.
Anna fik kræft i nyrerne, og Tonsen passede hende omhyggeligt fra slutningen af 40erne til hendes død i '58.
Om det var på gund af den hårde spritdom, helbredet eller de tørstige sønner, men historien fortæller, at Tonsen blev "hellig", hvilket betød, at han ikke drak spiritus. Han var aktiv i Indre Mission og var en alvorlig og respekteret forsørger af sin kone og de mange børn.
Antonius Nikolaj Poulsen døde i julen '69, mens han kørte på knallert ved Byrum.
Om børnene er at berette:
Tonsens ældste søn Børge fiskede sammen med faderen fra slutningen af 40erne. Sønnen Tom, født i '48, kan huske, at han ca. '55 klemte en tommelfinger på kutteren. Børge sejlede som regel med "Onkel" Arthur Christensen, kaldet Onkel Arthur. Børges enke Agnes fortæller om skibet, at maskinrummet var meget snavset og fyldt med olie. Børge plejede at tage en avis med ned på skibet, som han brugte til at lægge i bunden, så han kunne sætte sit knæ på uden at få olie på tøjet. Desværre tog han ikke avisen med igen, så der lå altid en stor bunke aviser ved siden af motoren.
Børge i lugekarmen.
De yngste børn er Edith, Svend-Erik og Kaja. I 2005 var Svend-Erik på havnen og se på skibet, men vi fik ikke hilst på ham. Edith og Kaja fik vi en rigtigt hyggelig snak med, og Edith hjalp os med at mødes med Børge og Agnes' søn Tom og hans kone Bitten, som passer det Lokalhistoriske Arkiv om torsdagen.
Om Vagn er blot at fortælle, at han sejlede langfart, og var "flink, men tørstig"...
En af hovedpersoner i skibets historie er sønnen Teddy Winther Poulsen, født 21. februar 1929.
En rigtig sømand på langfart, søfartsbog fra 2. april 1943, tørstig som bare fanden, og ikke særligt god til at holde på pengene. Men søfolk har jo penge, og Teddy kunne altid få skrevet hos Johansen på krostuen på Carlsens Hotel. Så sendte han afdrag hjem, når han var ude og sejle.
Det kunne jo også ske, at Teddy ikke havde penge... En familieanekdote beretter, at Teddy havde fået penge af Tonsen til at blive klippet for, men det blev håret ikke kortere af. Han drak pengene op med det samme.
Tonsen havde med bekymring gennem årene set Teddy drikke al hyren op. Børge havde sejlet med "Friis" det meste af '50erne, og nu skulle Teddy bindes op en ordentlig fast aftale, så han kunne lære at tage et ansvar!! Tonsen lavede den aftale med sønneke, at Teddy skulle købe "Friis" og sætte skuden ordentligt i stand. Så skulle Tonsen nyde sin alderdom og Børge sejle kutteren, mens Teddy fortsat sejlede langfart.
Men ak, det holdt kun i ca. 14 dage, så havde Teddy drukket hele skibet op på Carlsens Hotel og solgt båden for 5700.- til Kristian Jerup Vistrup, som også var fisker i Vesterø. Dagen efter tilbød Vistrup Tonsen at købe "Friis" tilbage, men Tonsen takkede nej.
Vistrup tog motoren ud af skibet og satte den på kaj, inden han ca. et halvt år senere solgte det afrakkede tomme træskrog til søfartslæreren Peder Karl Christensen fra Frederikshavn.
Tonsen og smeden Helge Møller Sørensen, bror til Erik Møller Sørensen, havnefogeden på Østerby Havn.
Sømand, Amerikafarer, guldgraver, bjergningsmand og som den før-ste opsynsmand på Redningsstationen Vesterø fra 1875 til 1907. Niels Peter Friis fik i 1908 Dannebrogs-ordenen.
Niels Peter Friis havde adopteret pigen Anne Elfrida Sørensen. Hun giftede sig i 1881 med Poul Winther Poulsen, som i 1907 overtog jobbet som opsynsmand på Rednings-stationen efter Niels Peter Friis.
