|
![]() Nakskov Havn med en skov af træmaster. ![]() ![]() Lars blev sat til at sætte læder på kloen til gaflerne, så de ikke gnaver på masten. Den opgave løste han på smukkeste vis! ![]() Her ses den nypåsatte læder, fint sat på med kobbersøm. ![]() Vores faste holdepunkt i tilværelsen: Nordre Røse udfor Kastrup Lufthavn. |
|||||||||||
|
Hippierne Hans' Ture Billedgalleri Links
![]() ![]() ![]() På turen hjemad på vej over mod den lave del af Farøbroerne. ![]() Lars tager billeder af ham, der tager billeder... ![]() Hans lægger blidt skibet ind i Nyhavn, mens Eric åbner for Nyhavnsbroen. |
Træskibssammenslutningens Pinsestævne 2006 i Nakskov.Også i år tager vi med til Træskibssammenslutningens festlige Pinsestævne, denne gang i Nakskov, og lige som i 2005 deltes vi om turen. ![]() Eric og Annette sejlede ned til Nakskov, og hans sejlede skuden hjem igen. ![]() Eric og Annette stak ud fra Nyhavn torsdag aften sammen med en håndfuld gode venner, bl.a. Jens "Spillemand", som har leveret billeder. Turen gik som natsejlads og morgenen gryede over Mønbroen. 22 timer efter afgang ankom Lotte Brinch til Nakskov. ![]() Den gamle postbåd, som sejler mellem øerne i fjorden, var selvfølgelig også med. Jens har sejlet med den utallige gange til Vejlø, og Hanses gamle Hangover Blues Band har været med med fuld musikudrustning. ![]() Paradesejladsen lørdag blev desværre ikke den store succes, for det var et rigtigt møgvejr. Ganske få skibe satte en sommerfugl for i den mindste at markere, at vi stadig sejler... Hjem igen. Hans og Lars tog toget ned til Nakskov søndag, og Eric og Annette med besætning afmønstrede. Vi valgte at give os god tid, så søndag blev vi i Nakskov og hyggede os. Mandag formiddag op i Smålandsfarvandet i strålende solskin, men ustadigt var det, så sejlene røg ned, da vi kom til nogle hidsige tordenbyger. Der er så meget vind omkring dem. Vi nåede Kalvehave mandag aften, hvor vi mødte Peter Egelund, som havde været med til at købe Lotte Brinch til København i '82. ![]() Tirsdag stak vi gennem Bøgestrømmen og over Fakse Bugt og lagde os ind i Rødvig Havn lige syd for Stevns Klint. Vi besøgte Motormuseet og fandt ud af, at rygtet om vores beddingstur forlængst var kommet til museet. På Motormuseet står to HEIN motorer, dog ikke lige præcis den model, som lå i vores skib oprindeligt. Vi mødte også Dicte, en god gammel veninde fra Nørrebro, som har boet i Rødvig det sidste ni år. ![]() Stevns Klint med Stevns Kirke frydede vores øjne i det strålende solskin, da vi onsdag morgen stak ud i den blide vestenvind, så kludene kom op med det samme. ![]() Man kan altid få tiden til at gå på et skib, og Lars hyggede sig fint med at skure dækket, så vi kan aflevere et ordentligt skib. ![]() Vestenvinden førte os mildt over Køge Bugt, og Nordre Røse er i sigte. Vinden blev kraftigere i Øresund, og med en god medstrøm kom vi faktisk helt op på 7,3 knob. ![]() Udfor Middelgrundens vindmøllepark gik Hans i gang med at tage sejlene ned. ![]() Onsdag 18.05 stikker vi ind i Nyhavn, og Eric og vores nu afgåede formand Arne Gotved hæver broen og lader os komme til kaj. |
|
||||||||||
|
|