Følg med...

 
  Hippierne
  Hans' Ture   Billedgalleri
  Links

Bevaringsværdigt fartøj

LOTTE BRINCH er i 2008 blevet erklæret bevaringsværdigt af SKIBSBEVARINGSFONDEN og optaget i Dansk Historisk Skibsregister.

 

Renovering i Dragør, vinteren 2009-10

LOTTE BRINCH er på bedding i Dragør. Skibet får skiftet stor del klædning i styrbord side, desuden nogle spanter og støtter, samt skandæk foran for tværs i styrbord side.

Arbejdet udføres af Dragør Baadeværft, og SKIBSBEVARINGSFONDEN støtter projektet med lån på kr. 150.000 og FÆRCH FONDEN med kr. 50.000.

 

Motivering fra SKIBSBEVARINGSFONDEN

De mindre hajkuttere er repræsenteret i et bekymrende lille antal. Et lån til LOTTE BRINCH bidrager til at opretholde bredden og repræsentativiteten i flåden af mindre kuttere. Ejerforeningen udfører et rigtig godt bevaringsarbejde gennem sejlads og formidling af skibets historie.
Der ydes lån til hjælp til udskiftning af SB klædning og stævnen.

Samtidigt har vi selv afmonteret skanseklædningen, så alle støtter kan slås (af skibstømrerne i Dragør), og udskiftet brædder, hvor nødvendigt.
Desuden er masten afmonteret, slebet ned og efterfølgende olieret med 25 lag OVATROL. Vanterne er udskiftet, de nye rustfrie wirer er beviklet med oldemors dynebetræk, 420 m tjæregarn og afslutningsvis smurt med tjæreolie.

I påsken maler vi skibet, herefter søsætning, hvor mast op rig retableres.

 

TS-pinsestævne

Sædvanen tro deltager LOTTE BRINCH i TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS pinsetræf for veteranskibe, der i år afholdes i Århus.

Der er afsejling fra Nyhavn i Kr. Himmelfartsferien – med ophold i Aarhus Træskudehavn i ugen op til pinse. Pinsesøndag stævner vi hjem mod Nyhavn.

 

Sankt hans i Nyhavn

D. 23/6 deltager LOTTE BRINCH i Nyhavns Skipperlaugs arrangement i Nyhavn

 

Sommertogt 2010

LOTTE BRINCH er på sommertogt i uge 26-30.

I uge 26 deltager skibet i TS-arrangementet på Fejø, hvor der er kursus i praktisk sejlads, afsluttende med duelighedsprøve under SØFARTSSTYRELSEN, hvis man ønsker dette.

De øvrige ugers sejlads afhænger af vind og vejr. Der er mange dejlige TS-havne, vi gerne vil besøge. Er vi i området, deltager vi i ”Ø-havet Rundt” i uge 30.

 

Nyhavns Kaffekop

D. 28/8 er der Nyhavns Kaffekop, arrangeret af Nyhavns Skipperlaug, og her er LOTTE BRINCH som altid med.

 

FLÅDEN fylder 500 år

I weekenden d. 3/9 – 5/9 markeres 500-året for den danske flådes historie. Københavns Havn bliver et stort panoramashow med hyldest til vores maritime fortid.

Langs Kvæsthusbroen foregår den folkelige del af skuet, arrangeret af foreningen ”TORDENSKIOLDSDAGE” fra Frederikshavn, der møder talstærkt frem med piber og trommer.

LOTTE BRINCH er som eksempel på historisk snurrevodskutter fra Læsø inviteret til at deltage og skal samarbejde med museumsfolkene fra ”Læsø Sydesalt”.

 

90-årsdagen

Lørdag d. 11/9 markeres 90-årsdagen for bygning af LOTTE BRINCH – opr. FRIIS, FN 209.

Foreningen inviterer alle, der gennem årene har haft tilknytning til skibet til gensynsmøde i Nyhavn, hvor der er ”Åbent Skib” fra kl. 13.00 – 17.00.

 

Nye sejl

I vinteren 2010-11 laves nye sejl. Sejlmager A. Hansens Eftf. i Nyhavn forestår arbejdet. AUGUSTINUS FONDEN bidrager med kr. 30.000 til dette projekt.

Det er planen, at rigningen tilbageføres til oprindelig størrelse, de nuværende sejl er for store, skibet skal fremstå originalt. Der skiftes samtidigt farve i sejl fra hvid til rød.

 

Foreningen til veteranskibet 5QJX LOTTE BRINCHS Bevarelse

Henvendelse annettedres@hotmail.com. For yderligere information læs i TS-årbogen.

 

Dolmer

 
Vi får tit henvendelser fra folk, der gerne vil vide noget om skibsbyggeren Jens Otto Dolmer og hans skibe. Peter Leth fra Hobro har reddet FN 181 Betina, og han vil gerne sælge skroget, så se