|
|
Sejlet sat på plads i Nyhavn
Og så er det ind i cockpittet og male videre...
Eric oppe i masten med lakpenselen.
Niels kom og hjalp os med at hejse os op i masten.
Henrik i fuld gang med at slibe masten.
Og så øsede det ned...
Niels er ved at stemme ud til de stålbeslag, som skal holde den nye stålaksel gennem rorstammen.
Skruen har det fint nok, selvom den har fået et par hakker...
Annette er et jern med en malerpensel.
Ulla bag rorstammen, men foran det smukke hæk...
Vi har boret hele vejen gennem rorstammen.
Nye rustfri beslag til at holde sprydbardunerne.
Messingmøtrikken til skrueakselen er tæret, og kobberet er ved at blive sprødt, så vi bliver nødt til at dreje en ny møtrik af stål for at undgå galvanisk tæring. Den løse fer passer ikke helt i skruens not, så skruen rykker på akselen. Vi lægger et lille ekstra lag på feren, så den passer præcist.
Så er der åbnet ind til rorbrønden. Her ser du et af de eneste tilbageværende skibe med rørbrønd af træ!!
Søren stemmer propperne af.
Kim lægger skabelon på en egeplanke.
De to lange bord proppet i hækken.
De lange egeplanker skal koges i svedekassen i baggrunden, så de kan bøjes i skrogets form.
|
Hippierne
Hans' Ture
Billedgalleri
Links
Eric giver masten en sidste gang lak.
Vores gode venner på Wahine var også på bedding. De når nok ikke Pinsetræffet, for de har stadig bøvl med deres nye motor.
Annette er ved at være helt færdig med at male skroget, her giver hun det sidste strøg under skruen.
Gordon og datteren Cecilie gemmer sig bag masten (Cecilie prøver i hvert fald...)
Taljerebene til at stramme vanterne mellem jomfruerne er blevet sikret med fire beviklinger hver.
Annette med den velkendte make-up: Hvide malerpletter.
Eric får sig en velfortjent øl.
Rorbrønden for først gang i mange år nymalet..
Vi har boret gennem rorstammen, og forkanten af roret er høvlet plant, så vi kan lime et rigtigt forror på, for vores forsøg med forror fra sidste år virkede rigtigt godt!
Vi kalfatrer ad to gange.
Nye rustfri røstjern med jomfruer lagt i linolie er klar til at blive monteret vandterne.
Niels borer for til propperne, og så bliver der bagefter boret til spigerne.
Niels & Niels nyder synet af veludført arbejde.
Spanterne ved røstjernet før og efter reparation.
|
 |
Projektet for dette års beddingstur er at skifte en del af bordene i bagbords side, de er ved at være trætte og trænger gevaldigt til fornyelse, så vi stadig kan holde skuden tæt og stabil.
Hvis du skal følge udviklingen, skal du starte nederst på siden og scrolle op, så kan du følge processen bord for bord.
Afsted til Pinsetræf!
Og så lige pludselig er det hele slut: Båden er smidt i vandet igen, alting holder tæt, og vi stikker ind i Nyhavn igen, sætter det justerede storsejl på igen, og vupti, så er Eric og Annette med venner på vej til Pinsestævne i Nakskov...
En varm tak til alle, der løftede og bar. Ingen nævnt, ingen glemt...
Tilbage i Nyhavn igen.
Eric er oppe i masten, hjulpet af Jørgen og Niels, mens Hans ordner vanterne.
Niels har igen lavet gennemtænkte løsninger, her justeringbolte, så der ikke er slør i rorstammen.
Når man er helt oppe i masten, er der den dejligste udsigt ud over Københavns Fiskerihavn og Øresund.
Eric har travlt på dækket.
Lille Muchita holder skarpt og højlydt øje med Henrik, mens han er oppe og slibe masten.
Hans er gået i gang med at montere tajlerebene på jomfruerne, så vi igen kan stramme vanterne op.
Vi skal jo reparere roret...
Den kraftige stålaksel gennem rorstammen munder ud som den tap, som holder roret til skroget.
Vi har afmonteret skruen og lagde mærke til, at den sad løst på skrueakslen. Feren var faktisk en lille smule for smal, så den kunne sidde og rokke i noten. Og så laver vi også en ny endemøtrik.
Rorstammen knækker!
Da vi tog roret af for at kunne kalfatre i rorbrønden, knækkede rorstammen dæl'me!
Vi øvede såmænd ikke vold eller andre bøffer, men træet var simpelthen ikke i orden!
Vi må indrømme, at det var et stort held, at rorstammen knækkede på værft istedet for ude på havet, vi var også overraskede over, at træets kvalitet ikke levede op til Dolmers sædvanlige standard.
... og så gik det galt...
Årerne går skråt istedet for lige, og derfor flækkede rorstammen.
Niels tænkte sig hurtigt om og borede et hul gennem hele rorstammen og så lægger vi en stålstang gennem hele stammen og lader den slutte som den tap, som roret skal hænge fast på. Så sidder det hele rigtigt godt fast, og samtidig fremstår roret stadig helt originalt.
Lotte Brinch er et af de sidste skibe med rorbrønd og rorstamme af træ.
Nu har vi givet det første lag, og så skal der kalfatres, men det tager sin tid...
Så!:
Nu har vi høvlet siden og er klar til at male.
Den næstsidste...
Sådan!! Nu sidder den på plads. Læg mærke til de elegante linier!
Den sværeste planke af dem alle sidder agter lige op til rorbrønden. Den skal vrides og tilpasses i en helt umulig form, så vi smider den i svedekassen een gang til, det skal jo lykkes...
Niels og Søren og Niels spigrer for fulde kræfter
Endnu en solnedgang viser, at vi nærmer os den sidste planke.
Niels & Niels banker den dampende forlængelse af planke nr. 8 ind ved røstjernene.
Syv planker isat og solen synker blidt over skuden...
Planke nr. 6 er blevet spændt op på skroget.
Weekenden er gået med at skære de store planker til og koge dem i svedekassen, så træet kan formes til skroget. Herover er planke nr. 5 ved at blive gjort klar.
Her er planke nr. 5 lagt på plads som 2. bord fra oven.
Niels og Niels i færd med at spigre planke nr. 4.
Hækken var faktisk begyndt at blive utæt, men spanterne er ganske sunde bortset fra lidt ved røstjernene. Skandækket har været en bekymring, med det ser også sundt ud.
|
 |
