Se S/Y Livet

Se deres hjemmeside på
 
Råå Museum

 
Back to business...
 

Hanses Sommertogt 2006

 
Så er både skibet og vi vel ankommet Svendborg.
 

 
Lotte Brinch udenpå Ebba Aaen med Træskibssammenslutningens nye formand Poul Erik Clausen. Inderst ligger Yukon.
 

 
Det lokale værtshus Rottefælden har skam sit eget skiv i Træskibshavnen, med en barstol til rorgængeren.
 

 
De gamle skuder samles ved Træskibsbroen, her Carla i forgrunden.
 

 
Søndag
 
Søndag eftermiddag samles vi i Thurøbund for at vente på skippermødet mandag morgen. Veritas, Viktoria og Bodil har ankret op sammen med en lille smakkejolle på siden.
 

 
Roen falder over besætningen i cockpittet.
 

 
Skipper selv koncentrerer sig om at skrive logbog til hele verden, mens solen går ned over Thurøbund.
 

 
Lotte Brinch og Skjold ankret op i solnedgangen.
 
Sejladsen starter mandag.
 

 
Dejlige Dana af Kolding med Jørgen ved skøderne.
 

 
De to gaster finder livet ganske behageligt...
 

 
På Strynø kommer Bien ind til havnen.
 
 
Så tager vi til Ærø
 
Tirsdag går turen traditionen tro til havnen Kleven i bugten syd for Ærøskøbing.
 

 
Kameraet er her betjent af Hans fra Viktoria, og vi tager et par kryds udfor Strynø.
 

 
Fremme ved Ommel og havnen Kleven laver vi lagkager, og et skrapt dommerpanel med Bendt i spidsen venter meget utålmodigt, mens Marstal Småborgerlige Sangforening underholder "de voksne" med sang og øl og Riga Balsam.
 

 
Vandet syd for Strynø var fyldt med smukke gaffelsejl og masser af små smakkejoller.
 
På vej mod Søby
 

 
Jollerne krydser i bredningen mellem Ærø og Drejø.
 

 
Til aftenmødet tager herrerne fodbad, mens pigerne slænger sig på stranden.
 

 
Aftenstemning i solnedgangen i Søby.
 
 
Foran for tværs mod Korshavn
 
I dag fik Peter og Gulla fra Veritas kameraet med, for de ville gå for motor til Korshavn.
De kredsede rundt om os og tog en dejlig stribe billeder af Lotte for fulde sejl:
 

 
Så kan det vist ikke blive smukkere...
 

 
Vi havde den store fornøjelse at sejle forbi Ejno, den gamle lodskutter fra Rudkøbing.
 
Korshavn på Avernakø.
 

 
Vores stander var gået løs, og gasten på Thora II blev hejst op i topsejlsfaldet for at hente den ned igen. Han fik selvfølgelig et kamera med op.
 

 
Lotte Brinch og Thora II set fra mastens top.
 

 
Set fra venstre: Bodil, Poseidon, Veritas og Skjold. Bagved Dana og Ejno.
 

 
Ungdommen stod for aftenunderholdningen foran forsamlingshuset på bakken over havnen.
 

 
Fredag morgen sagde vi farvel og på gensyn, og næste års arrangører bliver smakkerne Kleinsmeden, Havtasken og Hansine. Vi siger tak til alle på Det Sydfynske Øhav Rundt og så vender vi stævnen mod Svendborg igen.
 
Ny besætning
 
Hans Peter og Anders tager hjem til Værløse lørdag formiddag, og tiden går med at klargøre til at Tine og Henrik kommer søndag. Lige pludselig var der ingen tvivl og, hvad tiden skulle gå med...
 

 
Øs-pjaskende regnvejr og torden i et par timers tid gennemblødte skibet under dæk. Efter over en måneds varme og bagende solskin var ruffet blevet meget utæt så vandet piblede ind overalt. Plastic trukket hen over alle køjer, og det holdt vandet ude... Lige bortset fra bagbords forkøje, hvor vandet var løbet på undersiden af plasticen og liiige ned i min madras.
 

 
Tine og Henrik og sidst men ikke mindst (og dog...) Mochita, den farlige skibshund, bliver søndag modtaget på Svendborg Station. Henrik er som sædvanlig i højeste gear med medbragt admiralskostume.
 
Vi beslutter os til at lette anker med det samme for at få det sure arbejdsliv ud af kroppen og få frisk luft under vingerne. Turen går gennem Højesteneløbet og Mørkedyb til Marstal, for planen er at nå ned til de Nordtyske havne. I Marstal kommer Dorthe og Ruben, som er vokset op i Marstal, på besøg på skibet. Det ender naturligvis med en tur på et par af de lokale ydmyge steder.
 

 
Mandag inviterer Ruben på sightseeing rundt på Ærø, og vi tager rundt i den smukke natur, op til Søby og ned til Ærøskøbing, hvor vi selvfølgelig skal have en stor is...
 

 
Kulissen Ærøskøbing fornægter sig ikke, Pytten, som de kalder den i Marstal.
 

 
Mandag aften hygger vi i Ruben og Dorthes strandhus med grill og bajere og Dorthes hjemmelavede porsesnaps, og vi finder perikum til en halv flaske Brøndum, som skal trække i eet døgn.
 
Videre sydpå.
 
Tirsdag tager vi et lille ben til Bagenkop på Langeland, så vi er klar til at tage mod Fehmern. Vinden var desværre stik imod, så selvom vi på forhånd havde rebet, var det nytteløst at sætte sejlene. Vi banker afsted med vand på dækket.
 

 
I Bagenkop skete der ikke særligt meget, så vi var klar dagen efter til at styre mod Tyskland.
 

 
Vi nød et godt stykke af vejen en frisk foran for tværs i et dejligt solskinsvejr, nogle gange måtte vi knibe den lidt for at holde kursen.
 

 
Midtvands blev vinden for frisk, selvom vi havde rebet storsejlet. Vi fik sejlet en del vand på dækket, men da sumpen begyndte at komme op på dørken, var det på tide at stryge sejlene.
 
Den tyske nordkyst.
 
Vi strøg syd for Fehmern og lagde ind i sommerbyen Heiligenhafen. Et mylder af feriegæster og en havnekaj i fiskerihavnen med en masse boder og små grillbaren mødte os, og vi fik et lukullisk måltid bestående af forskellige pølser og pommes fritter.
 

 
Den store "pølsevogn" med de lakerede borde.
 

 
Tine valgte at stå af i Heiligenhafen, og det var ganske nemt at finde en bus til Puttgarten, så hun her kunne møde Kaj og Bøje og komme smertefrit til København. Tak for en dejlig tur sammen med dig!
 
Ind i Lübecker Bucht
 
Fra Heiligenhafen sejler vi til Neustadt og tager en aften i havnen og bunkrer diesel.
 

 
Henrik og jeg og Mochita stak over Lübecker Bugten og ind i flodmundingen ved Travemünde, og byer og flodbredder åbnede sig for os.
 

 
Vi ankom til Lübeck fredag eftermiddag og lagde til helt inde i den gamle bydel i Hansa Marine lige foran museumshavnen med aktive gamle træskibe.
 

 
Og så er det ud og erobre byen...
 
Havnen hedder Baltica Marine og er først lavet i 2005, ideen er havnefogedens egen, og havnen er sådan set også hans. Vi havde flere meget hyggelige stunder sammen med havnefogeden Majo. Han havde bl.a. bygget sit eget vikingeskib, som hedder Svarog.
 

 
Hafenmeisterens eget hjemmebyggede skib Svarog.
 
Vi fik mange dejlige ture rundt i Lübeck, hvor vi blev fire dage.
 

 
Rådhuset i Lübeck med smukke hvide kakler.
 

 
Henrik, den gamle sørøver, fik lov til at komme ombord på Svarog en sen nattestund, og Hafenmeisteren Majo viste glad sin skude frem. Vi delte Riga Balsam og den hjemmelavede perikumsnaps fra Marstal, og vi fik Majos hjemmelavede frygteligt stærke sprut, lavet på banan og ris. Majo sørgede også for, at vi kunne få en gratis havneplads i Rostock om torsdagen, fordi han kendte havnefogeden der. Det var helt godt klaret, for Rostock var fyldt godt op, som du kan se senere...
 
Så tager vi til Wismar
 
Turen fra Lübeck er lidt for lang, så vi vælger en anden gammel Hansestad på halvvejen, nemlig Wismar.
 

 
På vej mod Wismar mødte vi en stor alge-pøl. Vi havde set alger flyde rundt i Lübeckerbugten på vej fra Neustadt til Lübeck, men dette her var voldsomt. Knivskarpt afgrænset sejlede vi igennem et stort område, der var tæt vissengrønt af alger.
 

 
Vi anede det ikke, men i Wismar var der "Kogge-Festival". Gamle skuder var samlet om fem kopier af gamle sejlskibe fra middelalderen, de såkaldte kogger. Vi blev mødt af en rigtig russisk fregat, der er bygget i 1999. Du kan læse mere om fregatten SHTANDART her:
 
Wismar er en meget smuk by, og man satser på at renovere og vedligeholde de gamle huse.
 

 
På Markedspladsen, den store plads midt i den gamle by, ligger de historiske borgerhuse, bl.a. Der alte Schwede, det røde hus med den smukke facade. Wismar har været svensk i en periode, og det bærer byen stadig præg af.
 

 
En del af den gamle havnefront rummer bl.a. en af de gamle byporte.
 
     Der Schwede, svenskeren, som mødte os først på et sømærke i indsejlingen til havnen, men dukkede op som symbol mange steder i byen og på havnen.
 
Til Havnefest i Rostock.
 

 
Afsted fra Wismar en tidlig morgenstund.
 
I Rostock mødte der os en havnefest med så mange store sejlskibe, som man end ikke i sin vildeste fantasi kunne foretillle sig.
 

 
Ca. 300 store og mindre skibe var forsamlet ved kajerne i Rostock.
 

 
Den russiske fregat SHTANDART var også med:
 

 
Herunder ses et par eksempler på de mange skuder forsamlet i Rostock, både ved kaj og på vej ud til paradesejlads.
 

 

 
Ikke kun sejlskibe sås i havnen:
 

 
Der var flere forskellige hjuldampere repræsenteret:
 

 
Og så selvfølgelig Lotte Brinch med råsejlerne i baggrunden.
 

 
Endnu en god stemning fra floderne...
 
Vi stikker ud til Varnemünde.
 
Der var lidt rigeligt meget gang i den i Rostock, halvanden til to millioner besøgende på 4 dage, så vi sejlede ganske langsomt ud til Varmemünde for at være klar til et rigtigt langt træk til Rügen.
 

 
Men vi havde glemt, at alle skibene jo selvfølgelig kom forbi her, og alle sommergæsterne lå ved stranden her eller gik tur på kajen...
 

 
Det væltede med feststemte folk, også til langt ud på natten, Tivoli var det rene vand ved siden af. Men vi overlevede det og blev klar til at stikke videre østover.
 
Et langt ben mod Rügen.
 

 
11 timers sejlads fra Varnemünde til Stralsund syd for Rügen, blidt og stille for motor hele vejen, lidt regnvejr og overraskende vejrfæmomener. Her mødte os indtil flere skypumper, som trak vand op at havet. Heldigvis på sikker afstand!
 

 
Morgenstemning i Stralsund med det tyske skoleskib Gorch Fock i baggrunden.
 

 
Vi lå på gæsteplads i handelshavnen i Stralsund med det smukkeste havnekontor, man kan forestille sig til højre for skuden.
 

 
... og udsigten fra tårnet i havnekontoret fejlede skam heller ikke noget...
 
Vi vender blikket mod Danmark.
 
Henrik skal desværre til København, så vi vender næsen mod fææædrelandet igen. Vi tager den kortest mulige tur, så vi sejler fra Stralsund til Sassnitz på østsiden af Rügen, og så er kursen blot 46', så lander vi på Bornholm.
 

 
Kajen i Sassnitz med de små turbåde og en stump af en U-båd, som var museum.
 

 
Vi styrer forbi de store klinter på Rügen, ligner lidt Møns Klint.
 

 
Strækningen fra Sassnitz til Sandvig startede med truende regnskyer og endte med strålende solskin, og der var også tid til at slappe af. Turen tog 12 timer, så vi var fremme kl. 19.
 

 
Det sikreste bevis for at vi er ved at nå nordspidsen af klippe-øen:
Hammershus set fra søsiden.
 
Sandvig
 
Vel ankommet fik vi lov til at låne Friis og Solveigs bil, så jeg kunne køre Henrik og Mochita til natfærgen i Rønne.
 
I en periode var jeg nu alene på skibet, men det gjorde slet ikke noget. Et par småting skulle laves på skibet, og jeg har de gode venner på Bornholm, så nogle dage på solskinsøen var helt fint.
 

 
Solveig og Susanne og Per på besøg, senere fik vi tævet et par kortspil og tog om aftenen på Café Bølgen hos Friis og fik den rene luksusmenu.
 
Søndag var jeg inviteret til "Søndagsskolen" hos Eigil, min gamle tjener Eva-Lottes far, som bor lige ved Sandvig Havn med udsigt til skibet. En dejlig måde at vågne på en søndag!
 
Hygge i Sandvig
 
Solveig og Friis har den tossede hund Baldur, som vi gik et par lange ture med rundt om Hammeren.
 

 
Baldur er legesyg med bolde og pinde, hunden er kæptoman, så vi fandt de største pinde at kaste til vovsen.
 
Der var træf for gamle Austin Healey's på Bornholm, og heldigvis var de indlogeret på hotellet lige ved siden af havnen, så turen fra skibet ned til Café Bølgen bød på et smukt syn:
 

 
Det er ikke første gang, Lotte Brinch ligger og pynter i Sandvig Havn. Her ser du udsigten i solnedgangen fra Café Bølgen ned mod havnen:
 

 
På min sidste aften i Sandvig valgte vi at gå et andet sted hen for at spise. Vi gik på Ellas Konditori og spiste stegt flæsk og persillesovs. Dér røg slanke-fornemmelsen i kroppen!!
 

 
Solveig med en træt Friis efter en solfyldt sæson på strandcafeen.
 
Sverige i sigte, vi skal til Nyhavns Kaffekop.
 
Det kneb stadig med at skaffe besætning, så Per hjælper mig med at sejle skibet til Ystad. Han tager hurtigfærgen Willum Clausen hjem igen til Bornholm om aftenen.
 

 
En turistrundtur i Ystad på et lille tivoli-tog bringer mig ud stranden, hvor de små badehytter ligger side om side.
 
Skanör
 
Et lille ben i blid medvind og godt vejr fører mig til Skanör, hvor Ivonne og Carsten venter sammen med lille Inez. Middag med skaldyr i familiens skød i deres lækre hus i Skanör, ligner lidt et nybygget Dragør, men nutidigt indendørs, og så til meget rimelige penge. Halvøen Falsterbo er et lille smukt smørhul, lige ved siden af København, med fredede enge, skove og marker, sandstrande, golfbaner og smukke havne med alle faciliteter.
 

 
Ivonne og Inez sejlede med til København, Ivonne stod til rors, mens Inez fik sig en lang lur på dækket. I havnen mødte vi kongeskibet Dannebrog. Det er rigtigt nok: De kipper med flaget, når vi selv hilser, se selv!!
 
Afsted mod træskibstræf i Køge
 
Hjemme i København gik jagten på gaster til de sidste feriedag. Mads sprang på med det samme, men blev desværre forhindret. Det hævner vi! Henrik og Katrine tog med, først til Skanör for at få en tur ud af det...
 
Vi fik de berygtede dønninger i Køge Bugt ind fra siden, så vi rullede en del. Så meget, at Henrik ikke var frisk til at stikke til Køge, da vinden var lidt kraftig om morgenen.
 

 
Om aftenen hyggede vi os under dæk med films, mens vinden susede i havnen.
 

 
Katrine og jeg stak ud, faktisk for at tage tilbage til Nyhavn på grund af en dårlig vejrudsigt, men Køge Bugt var lige pludselig mild og venlig, så vi vendte skuden mod Køge og fik en god weekend ud af det alligevel.
 

 
På vej over Køge Bugt mødte vi "Le Grand Bleu", som er verdens femtestørste lystyacht. Komplet med speedbåde og sejlbåde med fire sallinghorn (!) og sidst men ikke mindst akvarium under dæk. Ejet af en russisk mangemilliadær...
 

 
Eric og Annette havde taget toget ned til Køge for at være med, og vi gjorde god reklame for træffet i efterårsferien på Anholt.
De sejlede med Gert Iversens jolle tilbage til Dragør på ca. 3 timer.
 

 
Køge Festuge sluttede med et stort fyrværkeri på havnen.
 
Sidste sommerchance
 
Nu nærmer feriens slutning sig med stor hast. Det kniber med at finde besætning, der har tid til at rive et par dage ud af slavepisker Foghs hårde arbejds-hverdag. Men endelig lykkes det: Mads er blevet bidt af det gamle træskib, da vi var ude i Svanemøllehavnen og fylde diesel på.
 
Sidste sommertur til Råå
 
Vi tager en tur over Sundet til den lille hyggelige havn Råå, som bl.a. udmærker sig ved at have et Fiske- og Søfartsmuseum, som næsten ikke har åbent, fordi det er de lokale, der laver det og hygger sig helt fint derved. Og så kan museumsgæsterne jo bare komme, når museet har åbent, de tre timer om ugen... Men det er en rigtigt god oplevelse, og den lille by er også rar at gå en god aftentur i. Og så er der også en lille veteranskibskaj og en god skibsproviantering..
 

 
Byen er en gammel Øresundshavn med en fyldig historie som den største fiskerihavn med små gamle huse og brostensbelagte gader.
 

 
Mads nyder freden og roen og slapper godt af i stik-køjen.
 

 
Hjemturen fra Råå byder på en foran for tværs forbi Bäckviken på østsiden af Hven.
 

 
Mads styrer Lotte Brinch mod Nyhavn og slutningen af en lang og livgivende ferie.