Hans og Morten er i år blevet enige om, at Nu skal det være!! Vi tager en tur sammen gennem Göta Kanalen!

Du kan læse mere om Årtusindets Bygningsværk på www.gotakanal.se

De to hårdtarbejdende drenge trænger til at slappe af, og en tur sammen har vi glædet os meget til! Morten er blevet senere færdig, og han påmønstrer en uge senere i Varberg.

Første gast er Iwan, her på vej til Helsingør:

Vi glæder os tl at få Morten ombord, han er ved at være (gryde)klar...

I mellemtiden får vi tiden til at gå med at gå en tur i Torekov, men vælger at droppe Hallands Väderö, den må vi tage en anden gang.

Fredag tidligt op og afsted i havblik med udsigt til marsvin. Falkenberg som et stop på vej til Varberg, hvor vi før er blæst inde, er er meget stille oplevelse. Vi når dog på Systembolaget og får en Eau de Vie, en pragtfuld svensk avec, samt en Carnegies Porter, en af verdens bedste, og et par Norrlands Guld! (synd, at du ikke kan være med, kære Olaf.)

Bare 500 meter fra gæstekajen fosser Ätran lystigt under Tullbron.

Månen går ned over Falkenberg

Lørdag fortsætter rejsen mod Götakanalen til Varberg...

Fæstningen i Varberg er bygget af Christian d. 4. (!)

Mellem fæstningen og havnen ligger den tyrkisk-inspirerede badeanstalt som en reminder om, hvor smukt det kan laves, og at man ikke behøver at rive Helgoland ned...
Klik på billedet og se et billede i bedre belysning

Ros til den kinesisk - japanske Thai restaurant Sakura Thai for både godt oksekød og fin Sashimi.

Ny besætning

Vi siger farvel til Iwan og velkommen til Niels og Hanne. De to venner sejlede med os i Limfjorden for et par år siden.

Hanne kom direkte fra arbejde og måtte tage en lur, mens Niels og Morten sørger for at vi kommer frem til Vrångö på vejen til Göteborg.

Det mest almindelige transportmiddel på øen. Vi har set een bil!

Vi snyder ikke for den evindelige solnedgang over Vrångö...

Turen gik herefter til Göteborg, hvor vi første gang oplevede, hvordan det føles at styre i strømfyldt vand. Lystbådehavnen i Göteborg, Lille Bommen, var meget vanskelig at manøvrere i, og vi fik med nød og næppe trukket os ind til kajen.

Efter en lille tur i gågaderne og i det store center i havnen kaldte køjen, og dagen efter stak vi ind i landet.

Styrmand holder skarpt øje med kanalen på vej mod Lilla Edet

Besætningen Hanne og Niels i skarpt solskin fra en skyfri himmel. En halv time senere styrtede det ned, liiige inden vi skulle gennem vores første sluse!

Den første sluse op til Lilla Edet. Vi havde læst alle vejledningerne om hvordan man skulle gebærde sig i en sluse, lodret tov agter, en mand skulle kravle op og trække forfortøjningen ind o.s.v., men i virkeligheden skulle man bare holde fast med en bådshage for og agter... Og vi var ved at sende Morten op af en smal stige med tovværk mellem tænderne...

Lilla Edet var en ret kedelig by med en stor papirfabrik, ja, rigtigt gættet: Edet papir. Vi fik snuppet et par små Havana Club-glas på den lokale, og så ned i den lille gæstehavn og grille bøffer og pølser. Natstemningen kan ses i det lille billede til venstre.

På vej mod Trollhättan masser af små idylliske huse ved bredden.

Brinkebergskulles Sluse åd en stor coaster på vej mod Göteborg. Store fragtskibe sejle gennem sluserne, og vi måtte pænt vente, mens de store skibe kom fra Vänern og Vänersborg. På cafeen ved slusen fik vi verdens største Hotdog, mens vi skrev postkort hjemtil.

Vänern

Inden vi stikker ud i Vänern, tager vi en overnatning i Vänersborg, en fin by i bunden af den vestre side af Vänern. Vänern er Vesteuropas største sø, 130 kilometer lang. Søen er op til 106 meter dyb, og der er 16.000 både i søen (og sidst, men ikke mindste 10.000 vrag). Der er nemlig 22.000 øer, holme og skær... En diset seks timers tur med over 6 knob tog det at komme til Naven Fyr, som er indsejlingen til Eken Skärgård, nord for Kållandsø. Meget smukt og dog velafmærket snævert stræde ind til den lille bugt med havnen Hörviken.

Skærgårdsidyl

Havnen i Hörviken, Kållandsø Marina

Det gode skib Lotte Brinch yder sit bedste for at pynte på de små svenske skærgårdshavne...

Ekens Skärgård er visse steder meget snæver, her sejler vi gennem en passage, der er syv meter bred! Skibet er 3,5 meter bredt...

Pyha, det gik liiige...

På vej til Lidköbing, det smukke slot Läckö.

Lidköbing var en pudsig by.

De lokale politikere havde lagt den nye Småbåtshamn langt ude for byen bag en masse industrigrunde og store siloer, og der var intet andet end et klubhus og toiletterne. Man følte sig i den grad sat i skammekrogen. Inde i byen havde de et fint kajområde midt i centrum, hvor der ikke måtte ligge både. Flere borgmestre havde været ved at blive fyret, og alle, vi talte med, var rasende over at miste så mange sejlende turister, for der kom ikke nogen...

Her er et billede af to glade feriebørn... Industri i baggrunden!

Så er vi ankommet til Mariestad, en gammel by med en lang historie. Her domkirken i baggrunden.

På vej fra Mariestad til Sjötorp

Overnatning ved den sidste bro før Töreboda.

Afklaring i Töreboda

Onsdag 06.15 blev vi vækket af broklokken, fordi charterskibet Vilhelm Tham, som vi havde mødt i Ekens Skärgård, skulle gennem broen, og vi lå selvfølgelig i vejen. Fint nok, så kom vi til Töreboda i god tid. Vi skulle skaffe mere diesel, de fem liter fra slusevagten var jo kun til at komme til kaj med.

Vilhelm Tham i morgensol

Mens Hans gjorde klar på sommersidernes opdatering (men ikke kunne komme på nettet), svedte Morten og Leif med at hente 25 liter diesel ad gangen til fods og på cykel, fik vi 100 liter på tanken. Så skulle vi lige tjekke, om der var olie nok: op med dørkpladen, og hvad så vi?! Vores 2 år gamle 250 liters dieseltank var utæt, og der rislede en lille bæk af diesel ned i sumpen. Nu var gode dyr rådne!!

Selvfølgelig straks ringe til Niels, slukke for lænsepumpen, så vi ikke forurenede, og Morten afsted efter en bådmekaniker. Heldigvis var Niels og mekanikeren ganske enige: Opgiv dieseltanken og find nogle plastic-dunke. Vi fik tømt tanken omhyggeligt, og med det forhåndenværende søms princip fik vi rykket rundt på lægter og lister og plader, så der blev plads til fire 25-liters dunke. Mekanikeren kom så og satte slanger og fittings ned til Hundested-filteret, så vi stadig undgår urenheder i dieselen, og nu handler det blot om at undgå luft i dieselen, så kan vi fortsætte vores pragtfulde odyssé gennem det smukke svenske kanalsystem, Årtusindets Bygningsværk.

Tidligt op torsdag morgen og farvel til Töreboda kl. 9.00, gennem broerne og kl. 15.00 nåede vi til Karlsborg lige før Vättern.

I Berg Kanal ved Lanthöjden, som er det "nyeste" afsnit fra 1933, er den meget bugtede kanal blevet rettet, men er stadig meget smal, så trafikken er ensrettet...

Karlsborg på den vestlige side af Vättern bød som sædvanlig på en smuk solnedgang. Desværre trak den regn og tordenvejr, så skibet rystede, med sig. Men dagen efter kom solen frem igen, så vi kunne tørre op efter de sædvanlige dryp i kahytten.

Og så afsted over Vättern i en frisk vind, Motala kalder. Den er altså ikke let at finde, og vi måtte bruge to forsøg for at finde indsejlingen, der ligger gemt bag ved Råsnäsudden, så man slet ikke kan se byen.

Lørdag morgen meget tidligt siger vi farvel til Leif, der har en aftale med en mobiltelefon i København.

Hans og Morten fortsætter nedad sluserne fra Motala gennem søen Boren og ned til Berg. Nu har vi efterhånden lært det der med sluserne! (næsten...)

Vandfald fra slusen ved Brunnby Slussarne.

Vi havde været så heldige at lægge os på Kanalskibet Dianas plads. Desværre fandt de os i restauranten ved den velsmagende buffet. De måtte pænt vente til vi var færdige, men så lagde de til og passagererne kunne komme ud på minigolfbanen.

Søndag stak vi ud fra Berg sluserne og sejlede over Roxen søen, vinden var fin, men vi nøjedes med at sætte fokken

Klockaretomterna hedder disse to små skær i Roxen før Norsholm.

Altså disse tossede svenskere og deres stednavne. Men de var også lidt langsomme her.

Det gamle rådhus i Söderköping.

Söderköping er en meget smuk gammel velholdt by med en lille elv, vandmølle og gamle huse. Byen havde næsten alt, lige med undtagelse af Søkort 622, som vi selvfølgelig manglede. Derfor stak Hans til Norrköping og hentede Iwan og købte søkort.

Dette syn i Norrköping bragte minderne frem om dengang Københavns kollektive trafik fungerede...

Så er vi ude af Götakanalen!

Efter en fantastisk rejse gennem det svenske vand- og landskab nåede vi til Mem, den sidste sluse i Götakanalen. Morten var taget hjem for at blive repareret, og Iwan klarede de sidste tre sluser efter Mortens instruktioner.
Alligevel føltes det som at blive lukket ud, da den sidste sluse åbnede sig. Nu skulle vi igen ud, hvor bredden ikke var lige på begge sider af skibet. Nu er der luft under vingerne igen, og der skal kigges på kompas og søkort!

På vej ud i Skærgården mødes vi af den store Stegeborgs Ruin.

Første stop i Østersøen var den lille havn Fyrudden. Vi vurderede, at Vestervik var for langt et ben at tage, hvis vi skulle nå i havn inden aften.
Torsdag morgen var vejret ligegyldigt, for Iwan havde en stor tandbyld!! Vi fandt en bus og tog til den nærmeste by, Valdemarsvik, og fandt den lokale tandlægevagt, fik hul på bylden og snoldede penicillin, så vi kunne holde besætningen på ret køl...

Afsted mod Västervik

Med 8-12 sekundmeter og Iwans tandpine i bedring stak vi mod Västervik. Magelig sejlads indenskærs og masser af gyng-gang fra Østersøen udenfor skærene.

Skærgårdens skønhed fornægtede sig ikke i den friske vind og det skarpe solskin.

Utroligt, som de kan, de svenskere. At tænke sig, dette smukke lille slot er såmænd bare turistbureauet i Västervik.

En del af søfronten i Västervik.

Vind og vejr bestemmer

Vi kan nu mærke, at vi er ude i det "rigtige hav" igen. Det er blevet køligere, og vejrmeldingen bliver bestilt på telefonen hver aften og morgen. I Fyrudden havde vi god blæst, mens vi var til tandlægen, og turen til Västervik bød også på frisk modvind med en god vuggetur. Derfor stak vi også meget sent afsted fra Västervik, og vinden var løjet rimeligt af, men en enkelt byge blev det dog til.

Vi besluttede allerede ved ankomsten til Oskarshamn, at vi ville blive her søndagen over, da vejrmeldingen bød på op til 13 sekundmeter. Vi trængte også til at ordne en del småting på skibet, og vi havde brug for en hygge-søndag i land.

Iwan er på vej ned af den meget smalle, stejle brostensbelagte Besvärsgatan, Oskarshamns gamle pittoreske bydel.

Mandag stak vi til Kalmar, og vinden var fra nordvest, 6 - 10 sekundmeter. Den løjede desværre hurtigt af, så det blev kun til en times tid for sejl. Så gang igen i jern-genuaen, så vi kunne når ned i Kalmarsund, under broen og ind i Kalmar inden solnedgang.

Men Guderne skal vide, at vi får slappet af og nyder ferien i fulde drag.

På eventyr i Kalmar

Tirsdag gjorde vi Kalmar som turister. Kalmar er Sveriges trediestørste by og historisk set "Nøglen til Sverige". Herover er Domkirken og nedenunder Kalmar Slot, som blev bygget allerede i 1100-tallet.

Afsted mod København igen!

Nu er det efterhånden om at få vendt næsen hjemad igen. Fra Kalmar tog vi ned gennem Kalmarsund og valgte at lave et stop i Sandhamn, en lille, men aktiv fiskerihavn lige før Hanöbugtens start.

Idyl i Sandhamn

Tidligt op og afsted allerede kl. 7, for vi havde 60 sømil foran os over Hanöbugten med Simrishamn som mål. Dejligt frisk vejr med høj himmel og som lovet i vejrmeldingen, modvind. Men som tiden gik, viste det sig, at vejrmeldingen havde underdrevet voldsomt, for ih, hvor det dog blæste op!!
De sidste tre-fire timer gik med at banke hårdt afsted i ca. 13 sekundmeter med 3-4 meter høje bølger ret imod os og vand i hovedet både fra neden og fra oven, så alt var totalt gennemblødt!!
Vi nåede efter en hård og udmattende kamp Simrishamn i bælgmørke, og vi måtte krydse fingre for, at skipper kunne sit søkort ordentligt. Jo sandelig! Og det så godt og præcist, at vi strejfede den røde indsejlingskost med bagbord side, og så var vi i havn.

Efter en nat i de sidste tørre tæpper vågnede vi op til den dejligste varme sol, som kunne tørre alle vores våde dyner, madrasser, heldragter, håndklæder, bukser, jakker, skjorter, puder, tæpper, sko og alt, hvad der iøvrigt var blevet vådt.
Herefter blev forlugafets madrasser pakket om med kraftig plastic, som, når man folder det rigtigt, gerne skulle kunne holde køjerne tørre, uanset hvor meget vand der kommer ind fra oven.

Så fik vi ellers en hyggelig dag i Simrishamn. Der var fest på havnen, de afholdt "Sildens dag", og flere gamle træskibe, bl. a. Mester af Rønne, besøgte havnen.
Vi fik købt ind. Der findes sgu også Netto i Sverige!! Og så ovenikøbet lige ved siden af Systembolaget.
Men hvad nyttede det, når vi rendte rundt og troede, at det var fredag. Men Ak, det var desværre allerede lørdag, og Systemet var lukket tidligere. Snydt!

Det store Kustbevaktningsskib stævner ud af havnen, næsten lige ud i den kost, som vi hilste på, da vi ankom.

På vej mod Ystad ligger ved Sandhammaren de 40 meter høje skrænter Hammars Backar, som er ideelle til paragliding, om en masse glidere svævede over skrænterne med græssende køer på skråningerne.

Venner mødes

I Simrishamn mødte vi Erik Jørgensen og Svend Guldtand, gode venner fra Nørrebro, der kom fra Hanö og skulle hente deres båd April. De tog tidligt afsted, men vi indhentede dem og tog dem med på slæb helt til Ystad, hvor vi fik et par hyggelige timers sludder sammen.
De opgav at nå København, så båden blev i Ystad, og Erik og Svend tog toget hjem, ligesom vi også gjorde det sidste år.

Der sker såmænd ikke så meget i Ystad en søndag aften, men vi fik os en byvandring. Mandag formiddag en tur på Systembolaget, så vi kunne tage gode svenske bajsere med hjem, og Hans fik besøgt sin yndlingsbutik, Skeppshandelen i Ystad, som har ALT, nyt og gammelt, dimser og dingenoter, og det lykkedes at komme ud igen uden at blive ruineret.

Hjemad

Kl. 12 stak vi mod vest for at nå Falsterbokanalen, men et brølende regnvejr og dertil hørende vindstød tvang os ind i Smygehamn, det sydligste punkt i Sverige. Det hjalp! En halv time senere var vejret fint, vinden var løjet af og solen tittede frem, så afsted igen. Vi nåede Falsterbo lidt over syv, og en hyggelig aften med nogle gutter fra Mosede ( Billeder af jeres skib Klik her! ) og en enkelt øl på den lokale sluttede aftenen af.

Så er vi på vej hjemaf. Oversejlet kan sagtens klare en smule regn, og det holdt hurtigt op alligevel...
Første stop var Fiskerihavnen i København. Vi skulle jo lige hilse på skibets og turens redningsmand, den gode Niels. Han skulle da også hilse på sin baby, vores 4-cylindrede Perkins-motor, som bortset fra dieseltanken har kørt fuldstændigt upåklageligt hele turen.

Fiskerihavnen i København.

Tja, nu er ferien slut, skibet er sejlet til Nyhavn igen, og tilsyneladende er vejret begyndt at blive september-agtigt. Sådan så Københavns Havn ud, da vi ankom:

Og Nyhavn så våd og småkold ud, og så tager vi hul på et nyt års arbejde med fornyede kræfter fra en fantastisk ferie.

hans

Her kan du følge med i Hanses og Mortens fælles sommersejlads:

Ny besætning

Her kan du følge med i Hanses og Mortens
fælles sommersejlads: