|
               |
|||||||||||
|
Billedgalleri Links
           Steder og sider i Sandvig: Først og fremmest vores ven Friis's Café Bølgen for enden af BølgeBadet på stranden. Nørrebroeren Lars har lavet Det Gamle Thehus om til et ypperligt madtempel, som hedder Gastronomen Besøg hjemmesiden: Allinge-Sandvig Og en hilsen til Far Eigil Ekvall Beredskabsstyrelsen     I Ystad havde vi en god øl-oplevelse med Ystad Färsköl, lavet på Bryggeriet i Ystad |
 |
Sommertogtet 2003Sommerferien for Hanses vedkommende var i år delt op i to dele med en ufrivillig pause i København.Foråret var gået med en meget lang beddingstur, hvor vi satte en anden motor i den gamle skude.   Her ser du det som skulle have været den nye vidunder af en motor, men ak, den fik bare en gang hattelak, og og vi havde desværre nået at tage den gamle Volvo Penta motor ud inden Jesper forsvandt og så kunne vi jo bare sætte motoren i. Vi var blevet omklamret af en gang mundsvejr, ak ja.At man i bagklogskabens ulidelige klarhed kunne se, at vi var blevet snydt godt og grundigt med motoren, havde en del indflydelse på sommertogtets forløb. Men vi havde også fået lagt ny strøm ind og cockpittet var bygget om, så mange dejlige og varme oplevelser ventede os alligevel. Fra København stak Morten, Ninna og jeg nordpå og landede først midt i en havnefest i Gilleleje. Det var sgu meget festligt, men sikke en larm. Herfra et kort ben til Rørvig, som Morten havde set meget frem til, og vi mødte gode og rare venner. Jeg stammer jo selv fra Rørvig, og så sandelig, jeg mødte folk, som kender familien bedre end jeg, så flere sjove historier blev føjet til familieannalerne. Jeg nåede også lige at hilse på brormand Arne og Marianne. Men desværre havde de for travlt. Claas og Olaf påmønstrede og Morten blev i Rørvig, og så gik turen ned i Roskilde Fjord.  På vejen ned lånte vi Dolmerkutteren "Tre Venner"s kajplads i Frederikssund. Målet var det lille Kongeriget Elleore udfor Veddelev nord for Roskilde, hvor vi fejrede Kong Leo d. 3's fødselsdag med en sang og hilste på de glade Elleborgere. Efter et par dage var det tid at komme videre og vi stak nordpå igen, og allerede ved broen i Frederikssund kogte motoren over for første gang. Nå, men vi skulle jo videre, og vand på skidtet og så til Lynæs og Helsingør.  Så kaldte Sverige og lige ud for Landskrona blev motoren for varm for anden gang. Det tog dog ikke humøret fra os, og efter en munter dag listede vi forsigtigt til København for at få tjekket maskineriet.     Sikke et mas, og sikke en masse bøvl. Maskinskoene til den nye motor var ikke konstrueret rigtigt, og maskinen sad nærmest løs!! Generatoren var defekt og GPSens software var gået i sort, altså udover det at motoren var ved at brænde sammen, fordi kølevandspumpen ikke virkede ordentligt. Et rent mirakel, at vi var kommet så langt. Efter en uge med "risikovillig kapital", nødtørftige reparationer, reservedele og Nielses overblik lykkedes det os at komme af sted igen, nu med Henrik Krogh, Olaf og Skipper selv. Tak for turen til Ninna. Midt i Øresund udfor Broen stod kølevandet sgu af igen, men med skæbnens held reparerede pumpen sig selv. Der er intet værre end periodiske fejl, men den holdt de næste fjorten dage, heldigvis. Efter den sædvanlige overnatning i Skanör smuttede vi forbi Trelleborg (Gå aldrig derind, havnen er totalt uegnet for lystsejlere!) og lagde ind i Sveriges sydligste havn Smygehamn og nød det dejlige vejr.  Havnen har et stort problem, nemlig bundvending. Inderhavnen er dybere end yderhavnen og bliver fyldt med tang, som gærer på bunden af havnen og kommer op til overfladen i store klumper og prutter. En pudsig oplevelse, men ellers var der meget smukt.  Ystad er normalt den havn, man stryger igennem på vej til den nye rute til Bornholm, men et par dage i Ystad var et rigtigt godt tidsfordriv. Middelalderby i centrum med Gråbrødrekloster og en glimrende lystbådehavn med alle faciliteter.  Skeppshandelen er et besøg værd, en spændende blanding af marskandiser og skibsproviantering med nyt og brugt i store bunker. Henrik hoppede af og tog i forvejen til vores venner i Sandvig, mens Olaf og jeg sejlede rundt om pynten til Skillinge, som er den svenske havn, der ligger nærmest Bornholm.  Drømmen om at nå længere op i Sverige må vente til næste år, for Bornholm kalder: Katrine, som vi skal møde i Sandvig, har en drøm om at sejle til Christiansø. Vi startede med at lægge ind i Allinge og lejede cykler og trillede til Sandvig for at besøge Café Bølgen og hilse på mine gamle medarbejdere Friis, som driver Bølgen og Paul, som hjælper ham.  Vi skulle også kigge på havnen i Sandvig for at se om vi kunne ligge i den lille havn. Havnen var dyb nok, og Friises kæreste Solvejg og vovsen Baldur sejlede med tilbage til den lille hyggelige havn med udsigt til badestranden og Café Bølgen. En statelig herre mødte os, og vi faldt selvfølgelig straks i snak, og ingen mindre end Eigil Ekvall præsenterede sig. Min kære medarbejder Eva-Lottes far vidste for længst, at vi var på vej og var gået os i møde.  Rare og afslappende dage gik i Sandvig, men reelt set var vi jo blæst inde. I vestenvinden fik Sandvig Havn store tunge dønninger ind, og vi lå og bankede hårdt ind i kajen, og der var oven i købet lavvande i havnen. Først efter solide ekstra fortøjninger til yderkajen lykkedes det os at ligge fast nok, og skanseklædningen holdt!Mads og Katrine påmønstrede, men vejret gjorde det desværre ikke muligt at nå til Christiansø. Til gengæld går der stadig rygter på Pilekroen i Allinge om en aften med billard og Arnbitter, uha-uha… København kaldte, og efter at have tjekket motoren endnu en gang stak vi mod Ystad, men efter en halv times sejlads stod kølevandspumpen atter af midt i Hammervandet, så vi måtte vende om og lægge ind i Allinge ind igen. Hjemturen måtte foregå på den traditionelle måde med Hurtigruten og bus fra Ystad. En lille uge senere vendte jeg tilbage med en anden kølevandspumpe, og ganske rigtigt, den var tæret totalt indeni. Empellen var blevet skiftet, men når bundpladen var tæret væk, nyttede det jo ikke noget. Efter megen mas lykkedes det at udbedre skaden, og Paul, min gamle medarbejder og Friises højrehånd sejlede med til Ystad til et par hyggelige dage der. (At han så samtidig endte tilbage i Café blågårds apoteks fold igen gjorde jo ingen skade).   Eric og Torben, som havde lavet vores smukke nye dørk, påmønstrede og vi takkede af og tog toget fra Ystad hjem. |
 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
||||||||
|
|