|
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
|||||||||||
|
Billedgalleri Links
![]()
|
Hanses Sommertogt 2001Hold da helt op, for en pragtfuld sommersejlads! Hvis du har lyst til at se med, er du hjerteligt velkommen! Ligesom alle de andre år, sejlede jeg den hyggelige og traditionsrige sejlads med de andre gamle små træskibe Øhavet Rundt. I år var ruten lagt fra Thurø Bund til Strynø, hvor vi ikke havde været før. En smuk lille ø med egen majstang og Smakkemuseum, en ø med 160 indbyggere og ca. 30 foreninger. ![]() Fra Strynø gik turen til Ærø med Anne Marie snigende forbi os. ![]() Selfølgelig blev vi også overhalet af det gode skib Spurven af Dragør. Spurven sejles af Henrik West, som regel sammen med Jønne, som han altid skændes så hyggeligt med. Jeg har selv haft fornøjelsen af at sejle med Jønne på "Jensine". På Ærø ligger vi i den lille havn Kleven ved Ommel. Vi tog en tur ind til Marstal, hvor vi købte Riga Balsam til Værtshuset. Det er Brugsen i Marstal, der importerer den! Onsdagen på Øhavet er altid åben for debat om hvad vi skal gøre. I år valgte vi at ankre op i Hansebugten øst for Fåborg i det for sejladsen så populære "Osloanker". Olsoankeret stammer fra Oslofjorden, hvor de mange skibe af mangel på ankerpladser lagde et anker ud i stævnen og bakkede sammen hæk mod hæk, så man til sidst lå i en cirkel bundet sammen til hinanden. ![]() Torsdag slutter med en god og munter fest på græsplænen udenfor Forsamlingshuset i Korshavn på Avernakø. ![]() Tilbage til Svendborg, mens vi følges med de store træskibe fra sejladsen "Fyn Rundt for Bevaringsværdige Træskibe". Det er den store sejlads, som sejler fra havnefest til havnefest i fem dage. Vi andre er for små og iøvrigt vil vi hellere lave vores egen fest!! Tak til Josianne og Niels Henrik, Hanne, som desværre uventet skulle hjem på arbejde, Ivonne med Martin, som stod i samme situation. Tak for en dejlig ferie. Velkommen til Ninna og Chakaranda, som sprang til med meget kort varsel. ![]() Turen gik derefter til Assens, Middelfart, Fredericia og til Kolby Kås på Samsø, hvor vi blæste inde en dag. På vej til Samsø knækkede vi bådshagen ved sejlads i en såkaldt "sommerfugl" med vinden ind fra agten og storsejl og fok ud til hver sin side, som du kan se nedenfor. ![]() Her er lidt stemning fra Samsø: ![]() Det kan være lidt svært at læse, men jeg faldt helt for teksten i hjertet fra Kolby Kirke: Den mand som stedse har i Dy- dens Samfund lefvet, og ey for- sætligen har, Noget ondt Bedrefvet, Den tager Æren self i døden i sin favn, og lader ham til Arv et got og ærligt Navn ![]() En af de vigtige stop på vores sejlads var Anholt. Efter en dag i Ebeltoft, hvor vi var udstillingsgenstand sammen med Fregatten Jylland, hvis bovspryd vi lå under, og et par dage i Grenå, hvor vi blæste inde, på siden af det fine skib Opal, som igen er i danske farvande efter lange ture i Caribien nåede vi Anholt, hvor min grandnevø bor, og jeg skulle besøge ham for første gang!! Dengang jeg var 16, gjorde jeg åbenbart så stort et indtryk på min grandkusine Eva, at hun opkaldte sin yngste søn efter mig, så her kan jeg nu præsentere: Hans og Hans: ![]() Min gode ven Jens, som har spillet musik på Anholt i nogle somre, efterhånden, har ganske ret. Anholt er en meget smuk ø, duftene er stærke og rene, naturen er storslået. Se f.eks. Sønderbjerg i solskin... ![]() Jeg skylder min gode ven Jens stor tak for at have lavet denne "familiesammenføring". Uden ham havde jeg nok aldrig genfundet min navnebror og familie. Jeg har gennem tiderne haft meget lidt kontakt med min familie, så at være på Anholt og besøge slægten var en meget stor oplevelse for mig. Hvis du har lyst til at se og læse mere om Anholt, øens historie og muligheder for os, der bare kommer som banale turister, så tag en tur på deres egen hjemmeside på www.anholt.dk Vores plan var at sejle en smule skærgårdssejlads, som min gode ven og web-hjælper og gast Søren havde gjort alt for at overtale mig til. Derfor stak vi nordpå fra Anholt for at møde Søren og min korveninde Vibeke i den svenske havneby Varberg. Chakaranda takkede af og tog toget hjem, og dagen efter ankom de to nye, i frisk til hård vind. Desværre for meget vind til at vi vovede at tage ud, så Varberg blev vadet tyndt i fire dage. Varberg er en meget smuk gammel by med en stor fæstning, bygget af Christian d. 4. Selvom vi ikke fik sejlet, havde vi nogle dejlige dage. ![]() Vi kan varmt anbefale Williams Pub, hvor vi kan aflive myten om dyr og kedelig øl i Sverige. Ugens øl var såmænd en halv liter Hof til 34 svenske kroner, faktisk billigere end på Kroteket! ![]() Vi tog lige tilbage til København et par dage, hvorefter Ninna og jeg tog toget retur og sejlede den kære Lotte tilbage til først Helsingør, 15 timer for motor, heraf 10 timer i tæt tåge, og til sidst den sædvanlige tur for motor til Nyhavn, stadig i stik modvind. ![]() Hermed slut på en dejlig sommersejlads. ![]() |
|
||||||||||
|
|